Fri telefon og internet
Sidst opdateret 26/08/2025 · Læsetid: 2 min
Hvis din virksomhed stiller fri telefon eller internet til rådighed for en medarbejder, skal der som udgangspunkt betales A-skat og AM-bidrag. Det gælder også, hvis medarbejderen ikke får løn.
I 2025 beskattes fri telefon med 3.300 kr. årligt, hvilket svarer til 275 kr. pr. måned. Har medarbejderen både fri telefon og fri internet, skal der stadig kun betales skat af i alt 3.300 kr. årligt, beløbet dækker begge personalegoder.
Hvornår beskattes fri telefon?
Medarbejderen beskattes kun af fri telefon, hvis telefonen også bruges privat. Hvis telefonen udelukkende anvendes til arbejdet, kan virksomheden betale de løbende udgifter uden skattemæssige konsekvenser.
Fri internet - hvornår gælder skattepligten?
Fri internet beskattes kun, hvis forbindelsen giver adgang til virksomhedens netværk, og den samtidig bruges privat. Hvis forbindelsen udelukkende anvendes til arbejdet, skal der ikke betales skat.
Sådan håndterer du fri telefon og internet i bogføringen
Vi anbefaler at benytte Salary til registrering af fri telefon og internet. Systemet sørger for korrekt håndtering, beregning og indberetning af skat, så du undgår fejl i årsopgørelsen.
Læs mere om Salary her.
Har du brug for hjælp?
Er du i tvivl om, hvordan fri telefon eller internet skal registreres i din virksomhed, står vi hos Accountview klar til at hjælpe med rådgivning og korrekt bogføring.