Fremsende bankkontoudtog
Sidst opdateret 26/08/2025 · Læsetid: 2 min
I forbindelse med vores assistance har vi ofte brug for et bankkontoudtog for en given periode.
Hvis der kun er få transaktioner, kan du nøjes med at sende kontoudtoget som PDF, men vi foretrækker det i Excel-format, da det gør bogføringen hurtigere og mere præcis.
Hvorfor vi beder om et bankkontoudtog
For at sikre korrekt bogføring har vi brug for et fuldt overblik over dine transaktioner.
Ved at sende dit kontoudtog i Excel-format kan vi nemt importere og analysere data, hvilket sparer både dig og os for tid.
Sådan eksporterer du dit bankkontoudtog i Excel-format
Der findes næsten 100 forskellige netbanker i Danmark, så fremgangsmåden kan variere.
Herunder finder du et eksempel på, hvordan du eksporterer dit bankkontoudtog i Excel- eller CSV-format:
- Log ind i virksomhedens netbank
- Vælg den konto, du ønsker at eksportere
- Vælg den periode, du vil eksportere for
- Vælg “Eksporter til fil” eller “Gem posteringer som fil”
- Vælg Excel (.xlsx) eller CSV (.csv)
Vi kan desværre ikke bruge kontoudtog i XML-format eller Numbers.
Hvis du oplever problemer med eksporten, anbefaler vi, at du kontakter din bank for vejledning. Har du spørgsmål til, hvordan du sender filen sikkert til os, hjælper vi dig naturligvis gerne.